Rejseforløb

Det er muligt at rejse på egen hånd og selv arrangere sin rejse, el. deltage på én af vores grupperejser, hvor du bliver ledsaget af en dansk rejsekoordinator.
Afrejse fra Kastrup el. Billund, men også andre internationale lufthavne – kontakt os for yderligere information. KirurgiRejsers rejsekoordinator vil være med flyet fra Kastrup. Alle flyafgange vil være tidligt om morgenen.

Rejseforløbet:

Telefonisk kontakt under hele forløbet Under hele rejseforløbet kan der opnås kontakt til KirurgiRejser på vores 24 timers rejsetelefon (el. vores danske akutnumre) på tlf. +32 48 75 04 432 hvor der vil være hjælp at hente hvis der fx opstår kommunikationsproblemer på hospitalet, el. hvis du oplever mindre praktiske forhindringer.
Første dag Alle rejsende i selskab af rejsekoordinator:
Vi kører med bus fra Bruxelles lufthavn til Aalst, som ligger godt 30 km. fra lufthavnen. Busturen tager cirka en halv time, afhængig af trafikforholdene. Der er ankomst til OLV Hospital omkring middag hvor vores danske rejsekoordinator grundigt gennemgår forløbet. Herefter er der forundersøgelser og konsultationer. Hen på eftermiddagen er der fritid og mulighed for at spise sammen med gruppen i city senere på aftenen.
Overnatning på hotel
Anden dag NB: Det kan variere fra rejse til rejse, hvorvidt patienterne bliver behandlet på anden- el. tredjedagen.
Tredje dag Afhentning på hotellet af minibus kl. 07:00. Destination: OLV Hospital.
Tjek ind på hospitalet i stueetagen hvor alle patienter bliver registreret og får tildelt en patientstue. Der kan desværre ikke reserveres bestemte patientstuer på hospitalet, hvorfor gruppen ikke nødvendigvis ligger på samme etage el. stue. Efterfølgende udføres de sidste forberedelser og behandlingen gennemføres.
Rejsekoordinatoren er tilgængelig under hele forløbet, såvel under forundersøgelser samt under og efter behandlingen. Alle nødvendige efterkontroller foretages på hospitalet inden patienten udskrives. Alle patienter udskrives som regel omkring kl. 18.
Overnatning på hotel og hjemrejse tidlig næste morgen.

Bestillingsforløbet:

Trin 1 Du kontakter KirurgiRejser med interesse i CCSVI/MS-behandling i Belgien. Vi fremsender dig de nødvendige dokumenter pr. mail, som udfyldes så grundigt som muligt og returneres til os pr. e-mail som vedhæftet fil (hvis du har problemer med dette kan du kontakte os på tlf. 35 38 77 77 så vi kan vejlede dig).
Du kan benytte KirurgiRejsers tilknyttede læge, hvis dette ønskes. Klik her for at bestille tid til konsultation.
Trin 2 Patientens data bliver gennemgået og ekspederet videre til OLV Hospital i Belgien. Såfremt lægerne har behov for yderligere informationer, vil KirurgiRejser kontakte patienten direkte med besked herom. Således vil det blive vurderet hvorvidt patienten egner sig til behandling. Patienten kan regne med at modtage svar fra hospitalet inden for 3 hverdage.
Trin 3 Hvis lægerne vurderer at patienten egner sig til behandling, kan patienten vælge at arrangere rejsen selv, el. deltage på én af vores grupperejser.

« Tilbage